Psykisk sygdom, diagnoser, psykiatri og psykologi

​​Begreberne psykisk sygdom eller psykisk lidelse udspringer fra lægevidenskaben og psykiatri som er et lægevidenskabeligt speciale. En psykiater er således en læge, der efter endt uddannelse, har specialiseret i psykiske sydomme og behandling af disse. Traditionelt vil man, på samme måde som I andre medicinske specialer, fx identificere og afgrænse en række symptomer og klassificere disse, som hvis man identificerer en lungesygdom, og på baggrund af forskning i denne, udvikler en behandling, der kan afhjælpe symptomet/sygdommen.​​​​ Omend psykiatrisk behandling er mange forskellige ting, forbinder mange nok psykiatere med medicinsk behandling, og de er også den eneste faggruppe, der må behandle medicinsk.​

At få stillet en diagnose betyder derfor at få fastsat hvilken sygdom man har. Når man taler om psykiske lidelser og psykiatriske diagnoser, har det dog for de fleste nok en anden klang end hvis man går til sin egen læge og får at vide, at man har lungebetændelse, og på baggrund af den diagnose får udskrevet noget antibiotika. Psykiatriske diagnoser har historisk været forbundet med større stigma, og derfor kan det at have en psykisk sygdom eller lidelse virke skræmmende for mange. 

Har man prøvet at være stress-sygemeldt fra sit arbejde i en periode, har man formentligt talt med sin praktiserende læge, som har skulle skrive en helbredsattest for at dokumentere, at man ikke kunne arbejde. Omend mange ikke tror det, er forskellige former for stress også inkluderet i ICD-10 (International Classification of Diseases) og er derfor også at forstå som en psykisk lidelse, hvis man følger dette. Man kan også med rimelighed sige, at det er i orden, at der bruges en sygdomsbetegnelse for at lægen kan begrunde at man er så syg, så man ikke er i stand til at passe sit arbejde.  For de fleste diagnoser gælder det dog, at man kun har dem, så længe man har symptomerne på dem. Er man sygemeldt med depression, men har fået det godt igen, som man havde det tidligere, vil man ikke mere have en depressions diagnose. ​​En diagnose siger i udgangspunktet heller ikke noget om, hvad man har været igennem, men beskriver de symptomer, som man ser nu. Der er meget faglig diskussion i disse år, om diagnoser er meningsfulde og hjælpsomme, eller om de i højere grad stigmatiserer og låser folk for meget fast.

​Psykologi og klinisk psykologi

​Psykologien er et ret  bredt videnskabsområde, som undersøger, hvordan mennesker tænker, føler og handler i forskellige situationer. Der er mange områder indenfor psykologien, der hver især beskæftiger sig med delområder af menneskelige handlinger og tanker, fx udviklings psykologi, pædagogisk psykologi, social psykologi, kognitionspsykologi, personlighedspsykologi, klinisk psykologi m.m.​ Psykologer er uddannet fra universitetet og psykologiske institutter rundt omkring i verden er placeret både på naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og humanvidenskabelige fakulteter og dette afspejler meget godt, at faget dækker bredt helt fra fx forskning på celleniveau til forskning omhandlende sprog, kunst eller sociale grupperinger. ​

Hvor man kan sige, at meget psykologi omhandler studiet af det normale og med menneskers trivsel, arbejder den kliniske psykologi med studiet af det unormale eller mistrivsel. På denne måde ligger den kliniske psykologi tæt på psykiatri., selvom der langtfra altid har været enighed om forståelse af mistrivsel, u-normalitet og hvordan man behandler dette.

Et godt eksempel på dette kan være en meget aktuel debat der er omkring den stigende forekomst af ADHD i samfundet lige nu, og hvorvidt denne er udtryk for virkelige sygdomme, som der er kommet flere af igennem tiden, eller om det også kan være forhold i samfundet, der gør at så mange bliver diagnosticeret med dette.​

På mange måder har psykiatrien og den kliniske psykologi dog kommet tættere på hinanden igennem de sidste 20-30 år, og medicinske og psykoterapeutiske behandlingsmetoder bliver brugt mere integreret end var tilfældet tidligere.​

I Nordic Minds har vi en psykologisk-psykiatrisk tilgang til det enkelte menneske og det betyder, at vi ikke afviser at bruge diagnoser, men at vi i høj grad forsøger at forstå det enkelte menneske ud fra dets aktuelle problemer, omstændigheder, historie og hvordan man ser sig selv i verdenen.