
Indledende samtaler og udredning
Quick access
Quick Access er afklarende samtale med psykolog, hvor aktuelle problemer vil blive afdækket, og vi vil give konkret rådgivning eller anbefalinger, fx videre udredning eller behandling. Du får tiilbudt tid indenfor 14 dage fra du henvender dig.
1200 kr (45 min)
Indledende
Samtale
Til en indledende samtale vil der være tid og mulighed for at at komme ordentligt rundt omkring de problemer, som man kommer med. Vi vil afdække aktuelle problemer og belastninger, baggrund, evt tidligere behandlingsforløb, personlighedsmønstre og evt. screene for psykisk lidelse. Der vil udarbejdes en konklusion og hvis tilstedeværelsen af psykisk lidelse, stilles en diagnose. Vi vil dog sommetider anbefale, at man tager nogle opfølgende samtaler eller et udredningsforløb.
5500 kr (90 min)
ADHD
Udredning
Symptomerne på ADHD er karakteriseret som gennemgående vanskeligheder ved vedvarende opmærksomhed, impulsivitet, hyperaktivitet, og vanskeligheder ved fx at huske og organisere opgaver. Flere af disse symptomer kan også være til stede, hvis man i en periode af sit liv oplever stress. Eftersom ADHD betragtes som en såkaldt udviklingsforstyrrelse, skal disse symptomer dog have været til stede fra før 12-års alderen.
En grundig ADHD udredning involverer derfor bl.a at man kan tage forældre med til samtale, som kan be- eller afkræfte, om symptomerne har været der i barneårene.
En ADHD-udredning vil altid være i forlængelse af en Indledende samtale.
12000 kr
(inkluderer flere samtaler)
Andre typer forløb hos Nordic Minds kan fx være udredning for:
Autismespektrumforstyrrelser (ASF), som er en bred betegnelse for udviklingsforstyrrelser, typisk kendetegnende ved vanskeligheder med social interaktion, kommunikation og sansning.
Personlighedsforstyrrelser, som er en samlet betegnelse for en række af lidelser, som har det til fælles, at man, typisk siden barne - eller ungdoms-årene har haft nogle vedvarende mønstre af tanker, følelser og adfærd, der afviger fra den kultur, man er i. Det fører oftere til fx problemer i venne og/eller kæreste relationer, vanskeligheder med at blive i arbejdsforhold eller hyppigere episoder med depression eller angst. Blandt de specifikke personlighedsforstyrrelser er der fx "borderline" (emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderline type"), "ængstelig-evasiv", "tvangspræget" m.fl.
Andet
udrednings
forløb
Udrednings-forløb og pris vil blive oplyst efter indledende samtale
